7. Recovery og motion
Kom med på et kursus om bevægelse, motivation og ligeværd.
Her deler vi viden, erfaring og refleksioner om, hvordan fysisk aktivitet og fællesskab kan understøtte recovery. Der er plads til at være alt fra nysgerrig til at gå all-in.
Sammen undersøger vi hvordan bevægelse kan være en meningsfuld del af hverdagen og hvordan fællesskab omkring motion kan være med til at af-stigmatisere psykisk sygdom.
På kurset får du:
- kendskab til Socialkompasset
- små smagsprøver på fysisk aktivitet
- viden om, hvordan motion påvirker både krop og sind
- redskaber til at arbejde med motivation
Kurset bygger på en kombination af faglig viden og personlige erfaringer, og der lægges vægt på at skabe et trygt rum, hvor alle perspektiver er velkomne. Vi giver plads til at man kan bidrage aktivt med sine egne refleksioner og oplevelser, og der er fokus på at lære af hinanden på tværs af erfaringer med både recovery, fællesskab og fysisk aktivitet.
Kurset består af 3 undervisningsgange på hver 2½ time.
|
kursus |
datoer |
tidspunkt |
sted |
|
7 |
Onsdag den 23. september Onsdag den 30. september Onsdag den 7. oktober |
9.30 - 12.00
|
Skolen for Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup
|
Information om kurset
Dato og tid Onsdag d. 23. september 2026 kl. 09:30 til 12:00
Sted
Skolen for Recovery
Maglevænget 19
2750 Ballerup
Kursusudbyder
Skolen for Recovery
Tlf. +45 23600896
skolen-for-recovery@regionh.dk
Indlæser